Skal du have kejsersnit?
For nogle kvinder er et planlagt kejsersnit den bedste løsning for dem. Uanset årsagen til dit valg, så er det din krop. En graviditet skal være en god oplevelse, hvor du er tryg ved hvad der skal ske. Læs her hvad du kan forvente ved et kejsersnit.
Hvordan foregår et kejsersnit?
Et kejsersnit er en kirurgisk fødsel. Fødselslægen laver et snit i din nedre del af maven og fjerner barnet gennem denne åbning. Der er to snit, der skal lukkes, når dit barn er kommet ud. Det indvendige snit – i din livmoder – bliver lukket med opløselige sting. Det ydre snit bliver lukket med sting eller hæfteklammer. Sting vil oftest opløse sig selv, mens hæfteklammer skal fjernes af lægen.
Lægen vil formentlig lægge et lavt, tværgående snit under operationen. Nogle kalder det et “bikinisnit,” fordi det ligger et godt stykke under navlen og ikke er synligt, når du har bikini på. Bikinisnittet er det mest almindelig tværsnit, men er der tale om akut kejsersnit kan lægen vælge at lægge sit snit et andet sted. Det vil ofte være lodret, fordi det skal gå meget hurtigere end et planlagt kejsersnit.
Den mest almindelige form for bedøvelse ved kejsersnit er epidural- eller spinalblokade. Bedøvelsen lægges via en kanyle i rygmarvskanalen, og du er bedøvet fra taljen og ned ca. 15 minutter efter bedøvelsen er lagt. Lidt under 10% af kejsersnit foregår ved fuld bedøvelse. Det er oftest ved meget akutte kejsersnit, hvor der ikke er tid til at vente på at bedøvelsen virker efter et par minutter.
Et kejsersnit tager som regel mellem 30-45 min. Selve “fødslen” af barnet tager kun et par minutter.
Se et kejsersnit
Har du mod på at se et kejsersnit blive foretaget, så er denne korte film rigtig god.
Planlægning af kejsersnit
Der kan være mange årsager til, at du skal have planlagt kejsersnit. Måske vender dit barn ikke rigtigt, måske lider du af en sygdom, der gør at du er i højrisiko ved en fødsel, måske venter du tvillinger, eller måske har du personlige årsager til at du ikke vil føde vaginalt.
For nogle kvinder er frygten for smerte under fødslen virkelig skræmmende. Det samme er følelsen af slet ikke at have kontrol over situationen. Er der tale om et planlagt kejsersnit tyder meget på i dag, at risikoen er den samme, som ved en vaginal fødsel. Derfor er det vigtigt, at du tager den beslutning, der er den rigtige for dig, og ikke den som andre forventer af dig. Det skal være en dejlig oplevelse at få et barn.
De fleste læger vil give gå med til et kejsersnit, hvis du beder om det. Ifølge loven er det i sidste ende lægen, der tager stilling til, hvilken behandling en patient skal tilbydes. Du skal dog give dit samtykke til behandlingen for at lægen kan gøre det. I en dansk undersøgelse fra 2004 svarer fødselslægerne, at omkring 40 pct. af dem vil acceptere et krav om kejsersnit fra moderens side af uden at der er medicinsk bevæggrund.
Kan du og din fødselslæge ikke blive enige om et planlagt kejsersnit, hvilket sker meget sjældent, så kan du bede om en anden læge eller vælge et andet hospital. Takststyring gør i dag, at lægerne har brug for at holde på patienterne for at få penge til afdelingen. Derfor er de også mere tilbøjelige til at bøje sig til sidst, da de ved, at du ellers vil få dit kejsersnit et andet sted.
Både jordemoder og fødselslæge kan kræve, at du går på et fødselsforberelseskursus og nogle samtaler hos dem, før de skriver det planlagte kejsersnit ind i din journal.
Tiden efter kejsersnit
Det er meget forskelligt om du er generet, har smerter eller anden ubehag efter dit kejsersnit. Nogle kvinder er meget lang tid om at komme sig, mens andre ikke oplever nogen problemer. Du får smertestillende de første 3-5 dage efter kejsersnittet.
De fleste bivirkninger efter kejsersnit skyldes epiduralblokaden, som kan give meget voldsom hovedpine. Det går gerne over efter et par dage, men ellers skal du kontakte hospitalet for at få behandling.
Hvis du mærker noget omkring dit snit, så ring straks til lægen. Hvis dit snit føles varmt eller smertefuldt at røre ved, hvis det bliver rødt og ømt, eller hvis der siver væske ud, så kan du have en infektion og skal have behandling hurtigst muligt.
Det er vigtigt at du kommer ud af sengen efter 24 timer. Det vil sætte gang i helingen. Du må først dykke motion efter 6-8 uger efter kejsersnittet, men det er intet til hindring for at du går nogle gode gåture. Det er vigtigt, at du bevæger dig.
Vil et korset hjælpe efter kejsersnit?
En af de bedste måder til at lindre ubehag efter et kejsersnit er et bruge et kompressionskorset, der er beregnet til formålet. Et korset vil fremskynde helingsprocessen. Ved at øge blodcirkulationen til området, vil det beskadigede væv få mere blod, næringsstoffer og ilt. Derudover vil et korset give støtte til lænden ved at holde bugvæggen på plads.
Derudover vil et korset hjælpe dig uanset om du har født vaginalt eller fået dit barn ved hjælp af kejsersnit. Under graviditeten har musklerne i din mave strækket sig i sådan en grad for at give plads til det voksende barn, at du kan tale om en lynlås, der er blevet lynet op. Det er helt naturligt, og det sker for alle kvinder. For mange kvinder vokser musklen dog ikke sammen igen, hvilket giver en svag bugvæg. Det medfører ondt i ryggen, udseendet af en topmave og spiller også ind ift. hvor hurtigt dine organer falder på plads igen efter fødslen.
Læs mere om brug af korset efter fødslen